Byen, vejen og Landskabet
forskningsprojekt - Aalborg Universitet (Henrik Harder Hovgesen og Thomas S. Nielsen), KVL (Jens Balsby Nielsen) og Vejdirektoratet (Ulla Egebjerg). Se mere her.
Fase III udviklet for Vejdirektoratet 2004- 2005 af Claus Peder Pedersen, Claudia Carbone og Søren Leth (www.sleth.dk)
 
Byen, vejen og Landskabet
Den danske motorvej har historisk været tænkt som en rejsevej der forbinder forskellige byer på den mest effektive måde. Undervejs løber den gennem det åbne landskab og introducerer den rejsende til det danske kulturlandskab og dets byer. Motorvejen placerer sig dermed i et fascinerende krydsfelt mellem kravet til effektivitet og hastighed på den ene side og et kulturelt og æstetisk, næsten romantisk, møde mellem den rejsende og landskabet på den anden side.

Der er udviklet en række vellykkede motorvejstrækninger gennem de danske motorvejes næsten 50 årige historie. der forvalter dette spændingsfelt på forskellige måder. Motorvejen er imidlertid begyndt at skifte karakter en række steder, hvad der gør det nødvendigt at udvikle nye metoder til at supplere de allerede eksisterende.

Motorvejen som bymæssig vækstgenerator

Motorvejen er ikke længere kun et transportredskab for udvekslingen af materialer og varer og en lejlighedsvis rejsevej for den private bilist. Den har forøget indbyggernes aktionsradius og skabt større mobilitet og øget kommunikation. Det bliver muligt at bevæge sig længere uden at øge tidsforbruget og det skaber mere komplekse pendlermønstre hvor privat- og arbejdsliv udspændes over større geografiske afstande. Dermed er motorvejen blevet en stadig mere integreret del af Danmarks urbanisering.

Det gør placeringen langs motorvejen attraktiv for en bred vifte af virksomheder at placere sig langs motorvejen for at udnytte dens muligheder for tilgængelighed og eksponering. Motorvejen er ikke længere blot en infrastruktur der forbinder allerede eksisterende byer; men bliver i stedet aktivt bydannende. Dens forløb trækker et spor af spredt urbanisering gennem landet.

Motorvejens bebyggelsesenklaver

Hvis motorvejen skal kunne optage en stedvis byudvikling er der brug for at udvikle et bredere spektrum af vej- og bebyggelsestyper. Det er ikke længere kun produktions- og transportvirksomheder der lokaliserer sig langs motorvejen. Servicevirksomheder begynder at placere sig langs motorvejen. Denne udvikling gør det muligt at udvikle mere forskelligartede bebyggelsestyper omkring motorvejen. I dag er den overvejende del af bebyggelsesplanerne baseret på produktionsvirksomhedens behov for store grundarealer til opmagasinering og fremtidig ekspansion og billige produktionsbygninger. I takt med at nye virksomhedstyper placerer sig langs motorvejen bliver det muligt at udvikle mere kompakte bebyggelsesplaner som dels minimerer arealudlægget langs motorvejen, dels skaber mere rumligt markante anlæg. Det er muligt at udvikle nye bygningstypologier der bedre er i stand til at møde de særlige krav der knytter sig til motorvejens landskabelige karakter og til dens hastighed og skala.

Denne ambition rejser nye udfordringer for udformningen af motorvejen. Motorvejen og dens tilslutningsanlæg kan medvirke til at skabe mere velfungerende og rumligt markante bebyggelsesenklaver gennem tilgængelighed til og friholdelse af arealer. I fremtiden er det muligt at forestille sig en mere differentieret motorvejsstruktur hvor arbejds- og rejsetrafik adskilles lokalt. Eller en udvikling hvor vejens tilslutningsanlæg i højere grad medvirker til at bestemme udformningen af de omgivende bebyggelser. Motorvejen bliver et redskab til bevidst byudvikling.

Læs mere i Byen Vejen og Landskabet - Motorveje til Fremtiden

©Blankspace 2004-2006